Fredrik Lundin (DK): Lasse Gullin og mig
Posted on december 6th, 2009 by jazzblog.se
Kære svenske søstre og brødre
Jeg har altid følt en stærk affinitet for den skrøbelige, ofte melankolske lyrik i svensk jazz, og har haft vidunderlige musikalske samarbejder med talrige svenske musikere, som Peter Danemo, Krister Jonsson, Joakim Milder, Jacob Karlzon, Bobo Stenson, Esbjørn Svensson, Anders Jormin og mange, mange andre.
Mine forældre fortæller mig, at jeg som spæd blev helt salig, når min far lagde mig på ryggen i sit skød (=i sit knæ), og dirigerede med hænderne over mig til Jan Johanssons svenske folkevise-versioneringer.
Siden sad jeg ofte, som barn i Helsingør, og lyttede til svensk jazzradio, hvor jeg mødte Börje Fredriksson, Bernt Rosengren, Nisse Sandström, Harry Bäcklund, Bobo Stenson m.m.fl.
Men dybest ind i mig talte Lars Gullins baryton.
Min far forærede mig en grammofonplade med Gullins musik fra 1959-60. På den var der en fuldstændigt svimlende smuk, og mesterligt stor Darn That Dream. Jeg var solgt!
Efter min mening er der ingen større barytonsaxofonist i jazzen overhovedet, end Lars Gullin. Harry Carney var en stor barytonsaxofonist, men ingen solist. Pepper Adams har fantastisk energi, og er en herligt medrivende solist, men ikke megen lyd, Serge Chaloff var tæt på, med stor tone og intens nerve, men ustabil, Mullligan var fed i et par år, og gav så efter for sin indre salong-musiker, Cecil Payne har en vidunderlig lyd, men kommer kun sjældent over det jævne (undtagelsen er fem kvintet indspilninger med Duke Jordan og trombonisten Eddie Bert, hvor Payne er aldeles lysende).
Men ingen ejer barytonen som Gulllin, uforlignelig lyd, perfekt fracering, de smukkeste linier, med et spænd som kun matches af Lee Konitz.
Det er fuldstændigt ufatteligt for mig, at ingen, foruden hans søn, alt for tideligt afdøde Peter Gullin, har forsøgt at behandle instrumentet som han.
Det er fuldstændigt indlysende at det store, skrøbelige instrument, er det der skal behandles med størst nænsomhed af alle saxofonerne, til gengæld tilbyder det så en lyd som intet andet instrument, en blanding af noget stort, magt- og malmfuldt, og noget uendeligt sart, det tyske ord zerbrechlich, passer faktisk perfekt her.
For ca to år siden fik jeg, der jo har spillet tenorsax altid, endelig mit mangeårige ønske opfyldt, og fandt en barytonsax, jeg kunne betale for.
Ude på landet, i Herzmusik i Sorø, stod et gammelt bandinstrument, en Elkhart fra 1928 i sølv. Den havde ikke højt E og F, men den lød fuldstændig guddommeligt, og den var billig. Så jeg ringede fra butikken hjem til Peter Jessen hos I.K.Gottfried, for at høre om han mon kunne konstruere et højt E og F til den. Ja, lød svaret, and the rest is history.
Så jeg har påtaget mig, efter bedste ringe evne, at forvalte Gullins barytonarv, når nu andre tilsyneladende ikke vil. Og det gør jeg, sammen med Christina von Bülow, i orkestret Silhouette, hvor vi spiller en række af Gullins kompositioner, blandet med vore egne.
Idéen til Silhouette opstod da vi to for nylig mødtes tilfældigt ved et arrangement, hvor vi begge skulle spille: Jeg stod med min da nys anskaffede baryton og øvede på Gullin-kompositionen Silhouette, og pludselig blandede de smukkeste altsax-linier sig med mine egne. Ind trådte Christina, og hermed fødtes idéen til orkestret Silhouette.

Fredrik Lundins Silhouette
I orkestret medvirker desuden Jacob Fischer – guit (der bl.a. spillede i Peter Gullins trio), Daniel Franck – bas (hans storebror er Thomas Franck) og Jeppe Gram – trommer.
Vi har spillet siden efteråret 2008, og har nu endeligt taget mod til os, og vil tillade os at fremvise noget af svensk jazz’ arvesølv for svenskerne selv.
Det gør vi i den 4/12 i Höör, den 9/12 i Eskilstuna (Fredrikssons hjemby) og 10/12 på Fasching i Stockholm. Vi ret nervøse, men håber at der vil blive taget venligt i mod os.
Skulle man være forhindret i at møde op et af disse steder, kan man høre noget fra en koncertoptagelse her!
PS. Jeg efterlyser videoer med Lars Gullin og med Börje Fredriksson!
Har nogen kendskab til film/video med Lars Gullin. I STV’s portrætudsendelser af Lars Gullin, er der jo flere klip. Ved nogen hvor man kan få fat i de udsendelser hvorfra klippene stammer ?
Er der derudover nogen der ved om der overhovedet findes noget tv/video/film med Börje Fredriksson? Skriv en kommentar til mit indlæg og fortæl om Du kender noget!
Dette er det længste stykker Gullin på video, jeg kender til:
httpv://www.youtube.com/watch?v=tmLEN-VVSiQ
igen hilsen
Fredrik Lundin

Comment By: Lars Gullin
augusti 6th, 2010 at 16:28
Mulligan has things that Gullin doesn’t have and vice versa. Bäcklund has things that Rosengren doesn’t have.Alto-wise, Parker has things that Konitz doesn’t have and vice versa. I’m a musician, alto-player, that’s very happy that there are different flavours and ways in jazz. Though, for me it’s boring that so few people sound good on alto. They didn’t hear and/or get ”Deep Purple” with Art Pepper or ”Winter Song” with Paul Desmond. About improvisation, style and estetics Gullin has more than probably anybody else. He knew more about music and his instrument than most people. Without estetics and style, though, Gullin wouldn’t have come far in his artistry. Best regards / Fredrik Stenmark.
Comment By: Lars-Gösta Dahlström
januari 26th, 2012 (2 weeks ago) at 12:07
Glädjande att någon vill spela Gullins musik. Hör nästan aldrig här i Sverige. Hade nöjet att höra Silhuette på Fasching i Stockholm för något år sedan. Mycket bra. Har lyssnat på er senaste platta ännu bättre än jag minns.
Är amatörsaxofonist som fann en ny alldeles för dyr baryton i USA, men blev förälskad o har till slut köpt. Alla saxofonister borde ha en sådan! Särskilt du o Christina som är proffs.